Oplev 3D scanning på Automatik 2020
Oplev 3D scanning på Automatik 2020
Zebicon står klar til tre intense messedage i Brøndby Hallen, når Automatik-messen igen gør det muligt for erhvervslivet at mødes under trygge forhold.
Den 8.-10. september 2020 afholdes specialmessen Automatik, hvor besøgende på kortest mulig tid kan blive opdateret om nye løsninger og muligheder inden for automations- og robotbranchen. Her kan du også møde Zebicon på stand B1110 og blive opdateret på nyhederne inden for 3D scanning og måleteknik.
Stor efterspørgsel på automatiseret måleudstyr
Hos Zebicon er det tydeligt at automatisering er vejen frem, også inden for emneopmåling og kvalitetskontrol. Det har vi specielt kunne mærke ved den stigende efterspørgsel, der de seneste år har været, på de automatiserede løsninger fra GOM.
Særligt ATOS ScanBox, som udfører 3D scanning og den efterfølgende analyse og rapportering automatisk, er blevet udbredt i udviklings- og kvalitetsafdelinger hos mange danske produktionsvirksomheder. Disse high-end systemer har dog haft særlig interesse hos store virksomheder, hvorfor GOM i år lancerede GOM ScanCobot, som er et automatiseret alternativ, der også taler til små og mellemstore virksomheder.
GOM ScanCobot er en mobil målestation med kollaborativ robot, der er nem at flytte mellem afdelinger og kan anvendes til automatisk on-site målinger af emner op til Ø500 mm.
Oplev nyhederne i Brøndby
På Automatik-messen vil Zebicon præsentere de seneste nyheder inden for 3D scanning og måleteknik. De besøgende vil blive præsenteret for mulighederne med GOM ScanCobot og de øvrige automatiserede løsninger fra GOM. Derudover kan de besøgende opleve live-demonstration af high-end scanneren ATOS 5 og den nye ATOS Q, som er en hurtig, kompakt og alsidig 3D scanner. Her er det også muligt at få en snak om emneopmåling, kvalitetskontrol og automatisering i egen virksomhed.